Træet Paulownia blev via Frantz von Siebold opkaldt efter Anna Paulowna (1795-1865).

Hun var en højt skattet datter af Zar Paul I. 

Prinsessen blev kurtiseret af mange statsoverhoveder, herunder efter sigende af Napoleon Bonaparte, som hun dog klogt afviste. Og det endte med, at hun blev gift til det hollandske kongehus, hvor hun blev dronning.

Her blev hun omkring 1815 protektor for den unge læge Frantz von Siebold, der fik financieret sin store botaniske rejse til Japan. Da han endelig vendte hjem igen, medbragte han i hundredevis af “nye” planter til Europa, heriblandt Japansk Pileurt og det japanske KIRI-træ . Som en særlig tak til dronningen, navngav han træet Paulownia, som Linné så ophøjede til det latinske slægtsnavn

I Kina kalder man det for Kejserens træ, og på dansk Prinsesse-træ eller kejser-træ.

I Japan kaldes det for Kiri-træ … faktisk et ord, som hos mange burde vække associationer til det japanske “hara-kiri” (selvmord med sværd) og netop “kiri” betyder da også “at skære” på gammel-japansk … hentydende til, at man laver en teknisk beskæring hvert forår, de første 2 år af træets vækst.

Oprindeligt stammer Paulownia-træet fra Østen, hvor der findes følgende arter:

Paulownia australis, Paulownia catalpifolie, Paulownia coreana, Paulownia ducloukii, Paulownia elongata, Paulownia fargesii, Paulownia fortunei, Paulownia glalvete, Paulownia grandifolia, Paulownia imperialis, Paulownia Paulakia, Paulownia Paulina, Paulownia Paulownia , Paulownia shensiersis, Paulownia silvestrii, Paulownia aiwaniana, Paulownia theyrsoidea og Paulownia tomentosa.

I starten af 18-hundredetallet blev enorme mængder af kinesisk porcelæn fragtet til bl.a. USA og det var pakket i store trækasser. Porcelænet var pakket i de bløde frø fra paulownia for at beskytte det under transporten, og når man havde pakket ud, så smed man frøene ud. Herved bredte paulownia sig vildt i det østlige og specielt sydlige USA, hvor den fik betegnelsen INVASIV. Enkelte steder i det sydlige Europa er dette også tilfældet, men da det handler om frø fra paulownia arter, der kun spirer under varmere forhold og som ikke tåler frost, så er den generelt ikke regnet for invasiv i Europa. I dag har man hybrider, der ikke er fertile og dermed ikke spreder sig.

Særligt har Japan og Kina forstået at udnytte træet til plantagedrift, og gennem de sidste 50 år har kineserne udviklet hybrider, der har særlige egenskaber. Via frem- og tilbagekrydsninger mellem forskellige arter, har man i samarbejde med Japan anno 1992 fået udviklet paulownia-hybrider, der kan leve under meget lave temperaturer… helt ned til minus 42 grader.

Undervejs i forædlingen, har man udvalgt særligt gode træer, som har vist lodret og opret vækst, og som derfor regnes for de mest optimale til plantagedrift af paulownia.

Disse nye hybrider 3B07 og 3BFE har man opformeret og frigivet til salg i resten af verden i  mindre partier fra 2018.

I det sydlige Europa har man tilbage fra 2004 importeret paulownia til plantage-drift og her har man ofte brugt den relativ invasive Paulownia Elongata samt den mindre invasive Paulownia Tomentosa. Og det gør man stadig, omend nye hybride sorter er i kraftig vækst.

Ved Barcelona i Spanien har man Europas største center for “In-Vitro producering” (reagensglas formering) hvor man producerer ca 2 mill træer om året til salg over hele EU.

Særligt store tyske virksomheder forsøger at videresælge disse laboratorieplanter, men det har desværre vist sig, at man har fået fremavlet en særlig hybrid “Contevisa”, der ikke egner sig til koldere himmelstrøg, men vokser glimrende ved Middelhavet.

Nogle af disse spanske hybrider har været forsøgt plantet i Danmark med et meget tvivlsomt resultat.

Under EUs plantenavne til import finder man for paulownia hybrider fællesbetegnelsen “Siebold et Zug” … denne mærkelige betegnelse stammer dels fra Frantz von Siebold, og så gik der kludder i en mundtlig kinesisk oversættelse, hvilket udmøntede sig i betegnelsen “et Zug”.

Siebold et Zug dækker i dag for alle hybride sorter af paulownia, der importeres til EU.